Hvor mange gange kan kærligheden deles ligeligt?

Med under 40 dage til termin og til at jeg har titlen som mor til to, begynder tankerne også at spille mig et puds. 

For når man pludselig er mor til to, betyder det også at jeg pludselig skal deles med endnu et væsen. Udover at jeg nu har været mor til dejlige Oskar siden 2013 hvor kærligheden er ubetinget. Og ja, vil sige at når man har været igennem den rutsjebanetur, som Oskar og jeg var de første par år i hans liv, så er den lille gut bestemt en dreng som jeg har kæmpet for, og det har bestemt også gjort, at da jeg mødte Leif vidste han også, at Oskar altid ville være min nummer 1. (Hvilket vel er helt naturligt, at man har det på den måde som mor til sine børn?!). 

Men nu kommer der en mere. Er det helt naturligt at have den følelse at man føler at man skal pludselig skal splitte sin kærlighed op, og at man virkelig håber at man sagtens kan klare opgaven? 

Jeg ved at der sikkert sidder nogle flergangsmødre derude, som nok også havde det på samme måde da de ventede nr 1, 2, 3, 4 eller endnu flere i rækken af en dejlig børneflok. Og jeg ved også at svaret sikkert lyder, at selvfølgelig er det ikke noget man skal bekymre sig om. 

Er det bare sådan en evne man får når man bliver forældre? At den der kærlighed man har at give af indeni sig bare vokser og vokser? Og kan kærligheden deles ligelidt alle de gange den vil – når det gælder ens børn i en børneflok? 

Leif og jeg er meget enige om at der aldrig skal gøres forskel på vores unger, også selvom de ikke har 100% samme forældre, og selvom de får hvert deres efternavn. Dog ved vi at vi vil gøre vores ypperste for at de aldrig nogensinde vil komme til at tvivle på at  de er søskende, og at de begge er ønsket 100% ind i denne verden og at kærligheden til dem aldrig vil være forskellige. 

Er der nogen derude som kan kende til de tanker som jeg prøver at pensle ned på en blog lige nu? Som måske har oplevet det samme? At frygten og angsten om ordet “forskelsbehandling” (som er et ord jeg hader og jeg ved aldrig kommer til at ske), spiller en et puds når en familie skal udvides? 

Smid gerne en kommentar eller bare en lille tanke, og mind mig om at det altså er helt normalt 🙂 Vi glæder os selvfølgelig allesammen herhjemme helt vildt til at byde lillesøster velkommen i vores vanvittig, skøre og hjertevarme familie som er fyldt med kærlighed til alle. <3 

2 comments / Add your comment below

  1. Det er 100% naturligt – man kan jo slet ikke forestille sig at man kan elske et andet barn lige så højt, vel?

    Jeg var rigtig bekymret da vores “nummer 2” viste sig at være tvillinger, men hold kæft hvor kan jeg grine af mig selv nu hvor jeg ser tilbage på det.

    Jeg tror man skal lade være med at se det som værende 100 points kærlighed at give af, som nu skal deles op, men mere som at man får en ny omgang kærlighed per barn – og så kan man jo få lige så mange man vil 😉

    Man elsker dem på forskellige måder da de jo er forskellige små mennesker, men alle lige højt <3

    Og for at tilføje, nu du skriver om at I ikke vil forskelsbehandle: det både vil og skal I. Jeg har enæggede tvillinger – altså børn, der ikke kan blive mere ens i teorien – og jeg er nød til at forskelsbehandle hvis de begge skal have deres behov opfyldt. Der er endnu større forskel mellem en storesøskende og lillesøskende.

    Min ældste har behov for at man snakker roligt, men fast, til ham, når han har en "episode". Min ene tvilling har behov for at man går hen og henter ham og tager ham op, så er han okay igen. Den anden tvilling har brug for en kærlighedserklæring på niveau med et frieri HVER gang han græder, da han ellers føler at vi ikke elsker ham nok.

    Børn er forskellige og skal behandles forskelligt for at føle at de bliver behandlet ens – det lærer man hurtigt 😉

    1. Hej Amira.
      Ej tusind tak for din kommentar. Og hvor er det skørt at det åbenbart er e helt naturlig følelse. Men hvor er det dejligt at du skriver at du kan grine af det nu, og det vil jeg sikkert også selv gøre, når jeg senere hen kigger tilbage på dette opslag. 🙂
      Det lyder skønt med tvillinger, og det må da også have givet “dobbelt bekymring” og dobbelt af alle de der tanker man har som gravid?:)
      Selvfølgelig skal der også være fokus på at det er to forskellige unger vi får, især fordi der jo bliver næsten 6 år imellem dem, så de er jo allerede fra start to forskellige steder i deres liv med forskellige behov <3
      Men mange tak for din kommentar <3
      Må du have en fantastisk dag og god jul 🙂

Skriv et svar